Historien bag Svinkløv Badehotel aftvinger respekt. Badehotellet er skabt i et langt forløb med successiv udvikling; skabt via omhyggelige valg truffet af dedikerede mennesker. Svinkløv Badehotel kan beskrives som et fint redskab til oplevelse af et sted. Dette redskab er genopført, justeret og igen bragt til anvendelse, til glæde for mange mennesker.

Svinkløv Badehotel

Projekttype
Bolig
År
2019
Samtlige ejere synes at have søgt mod samme mål; at skabe en ramme om det gode ophold ved havet, for menneskeligt velvære og samvær, ikontakt med naturen. Betydningen af, at der har været få ejere, og at de har været netop disse ejere, synes stor. Med deres følsomhed, indsigt og veneration for stedet har disse få ejere skabt det Svinkløv Badehotel, vi kender i dag. Mod, visioner kombineret med følsomhed og lydhørhed har holdt den lange udvikling ’på sporet’.  Ejerne har evnet at træffe de løbende nødvendige beslutninger om udvidelser og istandsættelse, mm. på en overbevisende måde - beslutninger, der langsomt har indlejret sig i stedet, huset, rummene, - i vægge, gulve og vinduer, og af al denne omhu, er det unikke stemning skabt.Svinkløv Badehotel kan beskrives som et fint redskab til oplevelse af et sted. Dette redskab genopføres og bringes igen i anvendelse, til glæde for mange mennesker.